Trailerkøreprøve teknik
P-BREMSE Parkeringsbremsen skal kunne holde påhængskøretøjet på en hældende grund På 18 %. Bilens parkeringsbremse skal kunne holde hele vogntoget på en 12% hældende Grund. Parkeringsbremsen skal kunne blive stående tilspændt. WIRER Sikkerhedswirer er påkrævet på påhængskøretøjer med tilladt totalvægt over 750 kg Wireren skal påmonteres mellem bilens bærende dele og påhængsvognens bremseSystem (driftbremsen/ parkeringsbremse).
OPBYGNING/ SAMT VÆGTFORDELING OPBYGNING:
Opbygning skal være uden skarpe kanter eller udragende dele som kan være til fare for andre. Pressenning skal sidde fast og godset skal være korrekt surret og forsvarligt placeret. Chassisrammen må ikke være deformeret (skæv), desuden skal den være uden voldsom rust og uden løberust fra bolte, som heller ikke må sidde løse.
VÆGTFORDELING:
Hovedsageligt placeres det tungeste gods midt på ladet hen over akslerne. Resten fordeles ligeligt på køretøjet, for at sikre et korrekt kugletryk (5-10% af den faktiske totalvægt) Samtidig forhindres på denne måde slingrende og usikker kørsel.
TEGN PÅ FEJL: BREMSER:
Hvis påhængskøretøjet hugger ved moderat bremsning (skæve bremser eller fejl i dæmperen).
BREMSER:
Hvis påhængskøretøjet skubber bilen efter tilkobling (forkert indstillede bremser).
LYGTER
Virker lygter ikke/eller kun delvist (Fejl i 7/13 polet stik, Evt tilføres kontaktspray)
LYGTER:
Blinklygter blinker for hurtigt (Sprunget pære)
KUGLEHOVED:
Mærker samt Revner (Koblingskugle udskiftes om nødvendig).
KUGLESKÅL:
Låsestiften går i rødt felt (Koblingskugle eller kugleskål skal udskiftes).
LYGTER & REFLEKSER REFLEKSER:
Der skal foran på påhængskøretøjet være 2 hvide reflekser.
På siden af påhængskøretøjet skal der ligeledes være reflekser, dog gule. Disse skal være jævnt fordelt og højst sidde med en indbyrdes afstand på 3 m
Bagpå påhængskøretøjet skal der være 2 trekantede røde reflekser(Trekanten symboliserer at der køres med påhængskøretøj).
Reflekser og lygter skal være godkendte samt tilstrækkelig rene.
POSITIONSLYS:
Hvis påhængskøretøjet er bredere end 1,6 m skal der foran være placeret 2 hvide positionslygter. Disse skal sidde nederst i hvert hjørne og kunne ses mindst 300 m væk og må gerne være sammenbygget med reflekserne.
MARKERINGSLYGTER:
Hvis køretøjet er bredere end 2,1m skal der være 2 hvide foran og 2 røde bagpå. De skal sidde så højt og så yderligt som muligt og skal kunne ses 300m væk.
Hvis påhængskøretøjet er længere end 6m skal der være gule sidemarkeringslygter. De skal kunne ses 300 m væk og skal være jævnt fordelt.
Reflekser/lygter må sammenbygges
BAGLYGTER:
Der skal mindst være 2 baglygter med rødt lys (må være højst 6). De skal tydeligt kunne ses 300m væk uden at virke blændende.
STOPLYGTER: Der skal mindst være 2 stoplygter med rødt lys (må max.være 4). De skal være væsentlig kraftigere end baglyset.
BLINKLYGTER: Der skal mindst være 2 bagpå køretøjet. De skal være gule og skal blinke imellem 60- 120 gange i minuttet. Skal kunne ses i kraftigt sollys.
NUMMERPLADELYS:
Der skal sidde mindst 1 med hvidt lys. Den skal kunne oplyse nummerpladen så den kan aflæses mindst 20 m bag påhængskøretøjet.
DÆK:
Skal være forsynet med flg. påskrifter: type, dimension, dæktryk, bæreevne. Dækmønsteret skal være på mindst 1,6 mm i hele trædefladen Dæk skal være slidt jævnt. Der skal kunne redegøres for tegn på fejl ved et dæks evt. unormale slid:
DÆKSLID: Hvis Dækkene er unormalt slidt på enten inder/ yderside. (Fejl i sporing/Aksel skæv). DÆKSLID: Forefindes der ujævnt dækslid/ Punktvis slid på dækket skyldes det sandsynligvis defekte støddæmpere (Trailere vil dog sjældent være forsynet med støddæmpere)
SPEJLE:
Der skal være påmonteret et sidespejl i begge sider på et køretøj hvor der ikke kan ses igennem det normale bakspejl. Hvis der ikke kan ses tilstrækkelig af vogntogets sider i de omtalte spejle skal der monteres et ekstra i hver side (Typisk hvis påhængsvognen er bredere end bilen)
KONTROL AF PÅHÆNGSKØRETØJ – SAMT TIL/FRA KOBLING. REG. ATTEST:
Så snart et påhængskøretøjet er tilkoblet bilen skal der foreligge en registreringsattest for begge køretøjer i bilen. Ud fra disse skal sikres at køretøjerne passer sammen
TILKOBLING:
Bil og påhængsvogn står side om side ved start. Placer bilen ved fremkørsel lige foran Påhængskøretøjet så der kun skal bruges energi på en forholdsvis ligeud bakning. Din Kørelærer guider dig tilbage hvor den sidste halve meter skal foregå i listefart. Sænk næsehjulet og lad kugleskålen falde ned over kuglen og sikre at låsen er sikret. Hæv næsehjulet for at kontrollere at sammenkoblingen er forsvarlig og uden væsentlig slør.
HUSK: Kontroller altid registreringsattester for lovlig sammenkobling.
FRAKOBLING:
Træk parkeringsbremsen på påhængsvognen. Afmonter ledning/ Wiren Er stødstangen trykket sammen, HUSK at læne dig mod trailer og tryk den baglæns for at undgå buler på bilens bagkofanger. Bøjle løsnes og næsehjul køres ned mod grund. Udløs låsehåndtag og kør næsehjul yderligere op til den står fri af kuglen.
KONTROL AF BREMSER PÅ HELE VOGTOGET:
BREMSER:
Der stilles krav om bremser på et påhængskøretøj når dette har en tilladt totalvægt over 750 kg. Køretøjet skal være forsynet med: - Driftbremse - Parkeringsbremse
BREMSEKRAFT (kontrol af driftsbremse):
Efter tilkobling af påhængsvognen aktiveres parkeringsbremsen på denne. Derefter Afprøves om påhængsvognen kan bevæge sig, ved stille fremkørsel af bilen. Er bremsekraften i orden skal bagende af personbil blive trukket ned og modstand Tydelig mærkes. (Fører bør ikke lade bil gå i stå).
Ved kørsel med 30 km/t skal vogntoget kunne standse indenfor 6-7 m. på lige vej
JUSTERING AF BREMSER(kontrol af påløbsbremse):
Stødstangens vandring er ikke ubegrænset. Derfor skal justering af hjulbremserne Være i orden for ikke at miste bremsevirkning. Med tilkoblet påhængsvogn sættes Vogntoget i drift (ca.20-30 km/t) derefter bremses der pænt op (uden blokade). Herefter undersøges stødstangens vandring. Stødstangen må ikke være vandret i Bund.
Mærk på gummimanchetten der beskytter mod Skidt og snavs. Vandrer stødstangen i bund/helt frem, tyder det på: - Slidte bremsebelægninger ell. - Manglende justering af hjulbremserne.
DIV. KONTROL:
Bremsestænger og bremsekabler undersøges for slitage/ rust og brud. Træk/slip evt. parkeringsbremsen mens man tager et visuelt kontrol under påhængsvognen.
Copyright © All Rights Reserved